Billeder uge 7

Der er godt nok fart på de små. Vi når ikke at tage så mange billeder  da vi har travlt med at tage dem ud i haven, ind i huset og i værkstedet (på skift).

Der er nu rigtig mange der skriver sms, mails og ringer for at høre lidt mere om hvalpene. Vi svarer på alle jeres mail og sms, men det er ikke lige sikkert vi svarer med det samme. Hvis du brænder inde med spørgsmål kan du bare ringe.

Vi havde igen besøg af en anden hund. Hun er lidt pylret, og ikke så vild med så mange krabater på én gang.  :-)   Sif er ved at have lidt energi igen, så hun leger lystigt med hvalpene. Det bedste de ved for øjeblikket er at trække tov, eller at få tyggestænger. Det er rigtig godt til de små bisser. De spiser nu udelukkende hvalpefoder direkte fra skålen. Dejligt vi ikke længere skal blande med vand og A38.